logo-plesner.png
menu-button
Tryk          Temperatur          Niveau          Flow          Ventiler          Fittings

Telefon: 45 81 96 00

Telefon: 45 81 96 00

Mail: carl@plesner.as

Salgs- og leveringsbetingelser


1. Gyldighed
Nedenstående betingelser gælder for alle vore tilbud, salg, leverancer og ydelser, også i de tilfælde, hvor køberen foreskriver andre betingelser.
Afvigelser er kun gældende, såfremt vi skriftligt har erklæret os indforstået hermed.


 

2. Tilbud
Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg jfr. pkt. 3. Hvis ikke andet fremgår af tilbudet er dette kun gyldigt, såfremt accept er modtaget af os senest 30 dage efter tilbudsdato.


 

3. Mellemsalg
Indtil købers accept er kommet frem til os, er vi berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedr. det tilbudte med den virkning, at tilbudet over for køber bortfalder. Vi skal efter acceptens fremkomst til os uden ugrundet ophold skriftligt meddele køber, at tilbudet er bortfaldet.
Vi kan ikke gøres ansvarlige på grund af manglende opfyldelse af aftalen som følge af mellemsalg.


 

4. Ordrer
Såfremt ordrebekræftelse afviger fra ordre ved tillæg, indskrænkning eller forbehold, og køber ikke vil acceptere disse ændringer, skal denne inden 1 uge meddele dette til os. I modsat fald gælder alene vores ordrebekræftelse.
Ordrer afgivet til opkald skal aftages senest 1 år fra første opkaldsdato. Sker opkald på det bestilte kvantum ikke inden for det aftalte tidsrum, har vi ret til, ikke at levere det ikke opkaldte kvantum, og for varer, som allerede er opkaldt, betaler køber yderligere forskellen mellem pris ifølge aftalen og den pris, der gælder ifølge vores prisliste på leveringstidspunktet.


 

5. Priser
Vore priser er baseret på de på leveringsdagen gældende priser. Hvor intet andet er anført, er priserne netto ekskl. moms. Vi forbeholder os ret til at ændre priserne som følge af dokumenterede ændringer i valutakurser, toldsatser, skatter, afgifter, transportomkostninger og andre udgifter vedr. den aftalte leverance. Sådanne ændringer berettiger ikke køber til annullering af ordren.
Ekspeditionsgebyr debiteres efter vores til enhver tid gældende regler.


 

6. Betalingsbetingelser
Betaling skal ske senest på den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering.
Ved betaling efter forfaldsdato beregnes renter af den til enhver tid værende restgæld (incl. renter) fra forfaldsdag med den officielt fastsatte diskonto plus 9 % , dog min. med den på fakturaen anførte procentsats.
Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på os, som ikke er skriftligt anerkendt af os, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.


 

7. Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til sælger eller til den, han har tiltransporteret sin ret, jfr. pkt. 15.
Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.
Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.


 

8. Levering
Levering sker ab vor adresse for købers regning og risiko.
Leveringstiden er fastsat af og efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbudets fremsættelse/aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for os.
Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at vi er i en situation som angivet i pkt. 12.3, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Vi skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele køber ændringen i leveringstiden.


 

9. Emballage
Emballering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår, at dette er inkluderet i prisen.
Emballagen tages kun retur efter særskilt aftale.


10. Produktinformation
Tegninger, specifikationer o.lign. som er udleveret af os før eller efter aftalens indgåelse, forbliver vor ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.


 

11. Mangler og reklamation
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Såfremt det solgte ikke er fremstillet af os, gælder der samme betingelser mellem os og køber, som mellem vor leverandør og os, således at vi alene er ansvarlig overfor køber i det omfang, vor leverandør er ansvarlig overfor os. Disse betingelser skal vi oplyse køber om senest ved aftalens indgåelse.
Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter manglen er eller burde være opdaget, give os skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
Efter vort valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret.
Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 11.3 ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for os, kan han ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret jfr. pkt. 11.3, påtager vi os de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 6 måneder, dog således at vores mangelansvar ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.
Forandring af eller indgreb i det solgte uden vort skriftlige samtykke fritager os for enhver forpligtelse.


 

12. Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav over for sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbudets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
Det påhviler sælger uden ugrundet ophold skriftligt at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. 12.3.


 

13. Returnering
Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale.
I det tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres til sælger med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til sælger i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang sælger påføres forsendelsesomkostninger m.v., er sælger berettiget til at kræve disse refunderet af køber og modregne disse i købers eventuelle krav mod sælger. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er køber forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos sælger.


 

14. Produktansvar
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.


 

15. Transport af rettigheder og pligter
Sælger er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.


 

16. Øvrige betingelser
I det omfang ovennævnte betingelser ikke er dækkende, henvises til NLS 82 almindelige leveringsbetingelser for leverancer af standardvarer. For levering af maskiner og andet mekanisk og elektrisk udstyr, henvises på samme måde til NL 85 og NLM 84.


 

17. Tvistigheder
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne skal afgøres endeligt og bindende ved voldgift af HTS Voldgift, i overensstemmelse med denne voldgiftsrets regler og i øvrigt efter dansk ret.


Januar 2003


 

Carl A. Plesner A-S   |   Klintehøj Vænge 6   |   DK-3460 Birkerød      

Tlf.: 4581 9600   |   www.plesner.as   |   carl@plesner.as

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.